Page:Hærramek ja bæsstamek Jesus Kristus ođđa Testament.pdf/335

11. 12. Kap.

327

Evangelium.

---

⁵⁰ Æppet di dieđe maidegen; æppetge jur­dašæmen læk, atte migjidi avkalaš læ, go oft olmuš olbmui audast jabma, amasek buok olbmuk hæv­vanet.

⁵¹ — Mutto dam i ječaldes cælkkam; mutto go dam jaǥe bajemuš pap læi, de enosti son, atte Jesus jabmemen læi olbmui audast;

⁵² ja i dušše fal olbmui audast, mutto vai Ib­mel bieđgganam manaid son oft sagjai čokkiši. —

⁵³ De dam bæive rajast si damditti arvvališ­gotte su goddet.

⁵⁴ De Jesus i almosist šat vagjolam Judalaǯai gaskast, mutto dast erit muttom guvllui manai lakka mæce, muttom gavpugi, mi Ephraimen goččujuvvu; ja dast son oroi mattajegjidesguim.

⁵⁵ Mutto Judalaǯai bæssačak lakka legje; ja ædnagak dam guovlost bajasmanne Jerusalami bæssači auddal, ječaidæsek butestæmen.

⁵⁶ De si occe Jesus, ja sarnedegje gaskastæ­sek tempalest čuoǯǯome: moft din mielast orro, go i boađe basidi?

⁵⁷ Mutto sikke bajemuš papak ja pharisæa­laǯak goččom legje addam, jos guttege dieđaši gost son læi, de son dam diettevassi addet galgai, vai si oǯuši su gidda valddet.

12. Kapittal.

¹ De bođi Jesus gut bæive bæssači auddal Bethaniai, gost Lasarus læi, gutte jabmam læi, ja gæn jabmi lut son bajasčuoˇʒaldattam læi;

² de rakadegje si sunji mallasid, ja Martha